Privatlivspolitik

Kalendo gemmer de data, der er nødvendige for at planlægge events.

Hvad gemmer vi?

Navn, e-mail, kodeord (hashet), events, datovalg, svar (kan/måske/kan ikke/ved ikke), og tekniske logs til sikkerhed og fejlfinding. Opretter du kontakter, gemmer vi de navne og e-mailadresser, du selv skriver ind. Åbner du et personligt svarlink, registrerer vi tidspunktet, så arrangøren kan se hvem der mangler at svare - det gælder kun personlige links, ikke åbne.

Hvorfor?

For at levere tjenesten: oprette events, dele links, sende mails og vise svar-oversigter.

Hvor længe?

Aktive data mens din konto eller event findes. Inaktive events arkiveres efter 6 måneder uden aktivitet og slettes fysisk efter yderligere 12 måneder. Logs slettes efter 365 dage.

Sletning og indsigt

Du kan slette din konto og dine events i appen. Et slettet event flyttes til "slettede" og kan gendannes; det fjernes fysisk efter 12 måneder, eller straks hvis du vælger "Slet permanent". Sletning fjerner tilhørende deltagere og svar. For indsigt eller sletning kan du også kontakte kontakt@kalendo.dk.

Dine rettigheder

Når vi behandler dine personoplysninger, har du efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) følgende rettigheder:

Vil du bruge en af rettighederne, så skriv til kontakt@kalendo.dk. Vi svarer inden for en måned.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - datatilsynet.dk.

Hosting

Data behandles af vores hostingudbyder på vores vegne. Personlige links fungerer som adgangskode - del dem kun med den rette person.

Google Maps-stedvælger

Når du bruger stedvælgeren, sender Kalendo din søgetekst og, kun hvis du vælger "I nærheden", din omtrentlige position til Google gennem Kalendos server. Kalendo gemmer den bekræftede adresse og stedets Place ID sammen med eventet. Position, forslag og søgeresultater gemmes ikke. Forslag rangeres efter søgningens relevans, dansk område og valgfri placering i nærheden. Et eventkort indlæses først, når du vælger "Vis kort". Kortet forbinder derefter din browser direkte med Google, som modtager tekniske oplysninger såsom din IP-adresse, browseroplysninger og det valgte Place ID og kan bruge cookies eller lignende teknologier. Kalendo bruger ikke Google Maps til marketing eller analyse.

Googles vilkår Googles privatlivspolitik

Forbundne kalendere

Hvis du forbinder Google Kalender eller Outlook, kan Kalendo lægge den valgte dato i din kalender og markere, hvilke af de foreslåede datoer du allerede er optaget på. Til markeringerne spørger Kalendo kun din udbyder, om du er ledig eller optaget i den periode, der stemmes om, og læser hverken titler, deltagere eller steder. Svaret beregnes, mens siden indlæses, vises kun for dig og bliver aldrig gemt, aldrig logget og aldrig vist til arrangøren eller taget med i en eksport. Du kan afbryde en kalender når som helst under Indstillinger.

Cookies

Vi bruger en sessionscookie til login og en sprog-cookie (lang) til dit sprogvalg. Kalendo sætter ingen marketingcookies. Google kan bruge cookies eller lignende teknologier, men kun efter du vælger at indlæse et indlejret eventkort.

Se den fulde cookiepolitik